Menu

Sidste kamp, en lidt mærkelig affære

image Taktikken var sat
19. juni 2017 kl. 09:59
KFUM førte 5-1

Sidste kamp for 1. senior blev afviklet i lørdags imod FIUK. Vi havde til kampen modtaget en del afbud og havde derfor været nødsaget til at hente nogle af de gamle kæmper ind igen - og de gjorde det sgu godt!

Der var en fantastisk stemining på holdet ung og gammel imellem - i ægte KFUM ånd.

Det blev hurtigt klart at vi var FIUK overlegne i kombinationsspil og gennembrudsspil, og vi fik skabt et hav af store chancer kampen igennem.

Med lidt større skarphed foran mål kunne vi have scoret et hav af mål... og Johnny som havde lovet mindst to mål havde muligheder til flere end de to han scorede.

Kampen igennem blev spillet afbrudt af at FIUK skulle diskutere alle kendelser med dommeren, og FIUK endte da også med at få 3 røde kort bl.a. for en alt for hård tackling imod Nicolai

I det 75. min opstod en situation hvor Sharmake og en Fiuk-spiller kommer i klammeri og det ender (korrekt) med rødt kort til Sharmarke.

Situationen fik  det hele til at eskalere, Fiuk-spilleren(erne) jagtede Sharmarke ud af banen og der opstod tumult ud for vores spillerbænk, andre igen var efter dommeren. Dommeren valgte da at afbryde kampen.

Stillingen var på det tidspunkt 5-1 til KFUM

Lidt ærgerligt at kampen skulle blive "ødelagt" på den måde. 

Da alle spillerne kommer til omklædningsrummene er "alt glemt" og der er en god stemning spillerne imellem på de to hold.

Så er der kun at vente på hvad DBU Fyn, mener der efterfølgende skal ske med resultatet mm

Afslutningsvis blev der serveret grillpølser og øl som afslutning på sæsonen...

 

 

 

 

 

 

Luk