Menu

Helstøbt indsats onsdag aften

image
02. oktober 2020 kl. 22:40
Pragtkamp af hold 2
Hold 2 skulle vise karakter, da onsdagens match skulle spilles i umiddelbar forlængelse af arbejdets/skolens sidste time.
Men spillerne kunne kigge rundt og konstatere et meget slagkraftigt hold, som dog skulle møde rækkens formodet bedste hold. En svær opgave, hvor devisen om at deres frygt for ikke at vinde var større end vores for at risikere et nederlag.
Kampen indledning og begyndelse var meget lige, hvor ingen af holdene kom frem til de helt store tilbud. Dog havde Assens en del hjørnespark og Chadi Dalal får afværget en halv friløber med en lang tå.
Men dermed ikke sagt, at det var en dårlig kamp, for De Grønne havde valgt en organisatorisk indgangsvinkel, uden det overhovedet var defensivt præget.
Efter pausen blev der lidt mere festfyrværkeri over tingene.
Anders Høgh Villadsen finder med en genial stikning Henrik Granhøi i dybden, som med den mest naturlige selvfølgelighed tæskede læderet i modsatte hjørne via den ene opstander.
Efterfølgende stor kredit til Assens, som kæmpede bravt videre og de fik nok også fortjent udlignet, da en spiller stod helt fri til hovedstød bagerst i feltet.
De resterende 20 minutter var Assens toneangivende, dog uden at blive for alvor farlige.
Vi har faktisk selv bolden i kassen, som tvivlsomt blev underkendt for offside. Den havde været hård ved Assens, men måske var 1-1 fair nok. Men Anes Peric som matchvinder havde vel også været unfair for dem, som skal træne med ham fremadrettet 😀
Vi er nået utrolig langt med seniorafdelingen i KFUM og denne pragtkamp fra hold 2 underbygger bare den påstand.
En holdindsats, hvor der blev arbejdet benhårdt 90 minutter. Selv debutanten Gaaba Rasmussen gik ud med kvart hjertestop efter 10 min som centralmidt, hvor han åd sig selv.
DER ER DØMT VELFORTJENT FRIWEEKEND 💚⚽️
Stik lige hold 2 et kæmpe like, for deres flotte indsats mod det formode tophold i rækken 👍
1-0 Granhøi (Villa)
1-1 Assens
MoM: Chadi Dalal
Luk