Menu

Gang i 'Parken' - lokalbrag på stribe

image
19. september 2017 kl. 13:36
På lørdags kan alle 'Grønne' se frem til en medrivende dag med hele 2 lokalbrag i KFUM Parken

Lørdag d. 23/9-17 bliver der gang i KFUM Parken, hvor begge af klubbens seniorhold skal i aktion på hjemmebane - begge lokalbrag. 

Johnny og Ulriks tropper tager imod Skjoldsparken kl. 13.00, som 'for-kamp' til Serie 1-kampen kl. 15.

Kampene mod Skjoldsparken har, historisk set, altid været medrivende og hvor der bliver gået til stålet. En kamp begge mandskaber vil gøre alt for at vinde og hvor enkelte har haft sin gang i begge klubber i årenes løb.

Inden opgøret kunne det tyde på, at Skjoldsparken tager favoritværdigheden med deres 3. plads i tabellen. KFUM har tabt deres seneste to kampe og må i skrivende stund finde sig selv på en 9. plads.

Men i kampe som disse kan alt ske og begge mandskaber stiller med garanti med 14 mand hver, som vil kæmpe for hver deres trøje og gå efter de 3 point. 

Kl. 15.00 - lige efter slutfløjtet mellem KFUM-Skjoldsparken i Serie 2 - er det John og Arne's tropper, som, i endnu et lokalbrag, møder Ubberud IF. 

John og Arne's drenge måtte i seneste opgør lad sig se slået af et kompetent Glamsbjerg-mandskab. Dog har trænerteamet flere gode ting at tage med sig fra kampen, hvor alle spillerne kæmpede forbilledligt og derudover fik kombineret sig frem til flere store chancer efter en flot gang fodbold. 

Ubberud er inden lørdagens opgør at finde på 8. pladsen med 14 point og KFUM på en 12. plads med 8 point. Alene ud fra tabellen vidner det - for begge hold - om vigtige 3 point der er på spil. 

Alt taler for en medrivende og interessant dag i KFUM Parken, så tag dine venner og familie med under armen og få hele 2 lokalbrag på én dag! 

Vi glæder os til at se jer! 

Luk