Menu

Bredden bliver set an

image
21. februar 2018 kl. 16:29
De sidste par uger har Danmark været hårdt ramt af vinterligt vejr - derfor har klubbens trænere måtte tænke alternativt.

De seneste par uger har Danmark været hårdt ramt af vinterlige tilstande, hvilket har betydet frosne baner flere steder i landet - dette gælder også i KFUM Parken - og derfor skulle man tro, at fremmødet til træning har været lavt og at man hos 'De Grønne' har hoppet over hvor gæret er lavest. Tværtimod. 

Trænerneteamsene for Serie 1 og Serie 2 har måtte iklæde sig den alternative hat og finde løsningsmuligheder, således spillerne kunne få mest mulig ud af træningsaftenerne.

Derfor har man blandt andet booket sig ind hos Fodboldfabrikken på Odense Havn, og hos Serie 1 bruttotruppen suppleret træningen dernede med en 6km løbetur efterfølgende - og fremmødet har været fremragende.

'Vi har desværre ikke kunne finde pladser på nogle af de kunststofbaner beliggende i Odense og omegn. Derfor har vi måtte booke os ind hos Fodboldfabrikken nede ved havnen de sidste to torsdage, hvor vi har haft 2 baner i 1 time. Her har vi spillet en intern turnering, som vi derefter har suppleret med en 6km lang løbetur, så vi trods alt holde det fysiske ved lige nu når vi bliver begrænset i vores taktiske træning og forberedelse mod vores træningskampe. Og til trods for den lidt alternative træningsmetode, så har fremmødet været positivt.' fortæller trænerteamet.

Tirsdag d. 20/2 var der langt om længe plusgrader igen og derfor kunne KFUM igen træne på egne baner i 'Parken', hvor fremmødet igen var særdeles fremragende.

'Det er skidegodt - fremmødet er igen flot og det giver os nogle muligheder for at få en rigtig god træningsaften.' fortsatte trænerteamet. 

Det gav ligeledes Dennis Hjort, og resten af trænerteamet, mulighed for at indhente lidt af den taktiske træning, som man har måtte forsømme på baggrund af vejret - og ikke mindst få set bredden an i den Serie 1 bruttotrup man råder over. 

Begge hold har træningskampe den kommende weekend. 

Serie 2 møder Skjoldsparken kl. 10 på kunststofbanen i Hjallese. 

Serie 1 møder Aarup kl. 13.15 på kunststofbanen i Tommerup. 

Luk